Fleece jakke - det største udvalg i Danmark

Fleece jakker til friluftsliv og hverdag

Jo tungere fleece, jo varmere: den tynde bruges som mellemlag under en skaljakke, den tykke som yderste lag i tørt vejr. Fleece isolerer godt, men lukker vinden igennem, medmindre der sidder en membran i.

220

fleece jakker

danske webshops

213

på tilbud nu

Guide: Sådan vælger du den rigtige fleece jakke

Sådan vælger du den rigtige fleecejakke

En fleece jakke er et af de mest anvendelige stykker overtøj, man kan eje, og netop derfor er valget sværere end det ser ud. Modellerne ligner hinanden på et produktbillede, men forskellen på en tynd trøje til løbeturen og en tyk jakke til vinterhaven ligger i detaljer, som sjældent fremgår tydeligt af navnet.

De vigtigste spørgsmål er: Hvor tyk skal fleecen være? Skal den bruges alene eller under en skaljakke? Skal den kunne holde vinden ude? Og hvor meget skal den kunne tåle i vask? Når du har svar på dem, er de fleste modeller på markedet automatisk sorteret fra.

Denne guide gennemgår materialet, vægtklasserne, typerne og de kvalitetstegn, du kan aflæse på afstand.

Hvad er fleece egentlig for et materiale?

Fleece er et strikket syntetisk stof, normalt af polyester, hvor overfladen efterfølgende er børstet op, så der dannes en luftig luv på den ene eller begge sider. Det er luften mellem fibrene, der isolerer — selve polyesteren gør ikke meget godt i sig selv.

Det giver fleecen dens karakteristiske egenskaber: den er let i forhold til sin varme, den tørrer hurtigt, den optager meget lidt vand, og den bliver ved med at isolere nogenlunde, selv når den er fugtig. Til gengæld er den næsten fuldstændig åben for vind, og den er ikke slidstærk på samme måde som et vævet stof.

Man skal altså se en fleecejakke som en varmeisolator, ikke som beskyttelse mod vejret. Det er en vigtig skelnen, når du sammenligner den med for eksempel en softshell eller en dunjakke.

Vægtklasser: hvad betyder 100, 200 og 300 på en fleece jakke?

De fleste producenter angiver fleecens vægt i gram per kvadratmeter, og der har længe været en uformel branchekonvention med tre niveauer. En fleece omkring 100 er tynd og tænkt som mellemlag eller til aktivitet. Omkring 200 er den klassiske allround-fleecejakke. Omkring 300 er den tyk, lodden og til stillesiddende brug i kulde.

Tallene er ikke en officiel standard, og et mærkes 200 er ikke nødvendigvis lig med et andets. Men de er stadig den bedste hurtige indikator, når du skal vurdere, om jakken er for tynd eller for varm til formålet.

Som tommelfingerregel: skal fleecen sidde under en skaljakke, taber du på at vælge den tykkeste. Den fylder, den varmer for meget i bevægelse, og den gør skaljakken stram over skuldrene.

Microfleece, polarfleece eller sherpafleece?

Typebetegnelserne bruges lidt løst, men de dækker over reelle forskelle.

Microfleece er den tynde, glatte variant. Den fylder lidt, tørrer hurtigst og bruges som første eller andet lag.
Polarfleece er den almindelige, mellemtykke fleece med luv på begge sider. Det er den, folk normalt mener med en fleecejakke.
Sherpa- og pilefleece har en lang, krøllet luv, der minder om lammeuld. Den er varm og behagelig, men også tung og langsom til at tørre.
Grid- eller vaffelfleece har et mønster af kanaler på indersiden, som flytter fugt og sparer vægt. Populær til aktivitet.
Strækfleece er tilsat elastan og sidder tæt til kroppen.

Der findes ikke en type, der er bedst. Der findes en type, der passer til det, du skal bruge jakken til.

Lynlås, krave og hætte — små valg med stor betydning

En fleece med hel lynlås kan tages af uden at rode håret til og kan luftes ud undervejs. En model med kort lynlås i halsen — ofte kaldet half-zip eller troyer — er lettere, har færre kuldebroer og sidder bedre under en anden jakke.

Kraven er værd at kigge på. En høj, blød krave med vindklap bag lynlåsen gør en mærkbar forskel i blæst, og en lynlåsgarage forneden og foroven forhindrer, at metallet gnaver mod hagen.

Hætte på fleecejakken er et smagsspørgsmål. Skal den bruges under en skaljakke, er hætten oftest bare en klump stof i nakken. Skal fleecen bruges alene i byen eller på arbejde, er den derimod praktisk.

Skal fleecen være vindtæt?

Almindelig fleece lader vinden gå næsten uhindret igennem. Derfor findes der modeller med en vindtæt membran lamineret ind mellem to lag fleece — ofte markedsført som windstopper eller vindblokerende fleece.

Fordelen er åbenlys: jakken kan bruges alene på en kølig, blæsende dag. Ulempen er, at den bliver dyrere, tungere, mindre åndbar og mindre fleksibel som mellemlag.

Ejer du allerede en vind- og vandtæt skaljakke, får du typisk mere for pengene ved at købe en almindelig fleece og bruge de to sammen. Vil du nøjes med ét stykke overtøj, kan den vindtætte fleecejakke give mening.

Fleecen som mellemlag i lag-på-lag-systemet

Lag-på-lag-princippet er enkelt: et tætsiddende svedtransporterende inderlag, et isolerende mellemlag og et vejrbeskyttende yderlag. Fleecejakken er mellemlaget i sin reneste form.

For at det fungerer, skal lagene arbejde sammen. Fleecen skal være glat nok udvendigt til, at skaljakken kan glide over den, og hverken så stor at der opstår dødt luftrum, eller så lille at den klemmer.

Fordelen er, at du regulerer varmen ved at tage lag af og på i stedet for at eje fem jakker til fem temperaturer. Det er også grunden til, at en tynd fleece jakke ofte er en bedre investering end en tyk.

Uldtrøje eller fleecejakke — hvornår giver hvad mening?

Merinould og fleece løser samme opgave med forskellige kompromiser. Uld lugter mindre efter flere dages brug, føles behageligt direkte mod huden og er et naturmateriale. Fleece tørrer hurtigere, koster typisk mindre, tåler mere vask og er mere slidstærk mod gnid.

Mange vælger i praksis begge dele: uld inderst mod huden, fleece udenpå som isolering. Der findes også blandinger, hvor uld er strikket sammen med syntetiske fibre.

Skal jakken bruges til hverdag, havearbejde og hundeluftning, taler mest for fleece. Skal den med på flere dages tur uden vaskemaskine, taler mere for uld.

Pasform og størrelse på fleece jakker til dame, herre og børn

Fleece strækker sig, og derfor kan man ofte slippe af sted med en pasform, der ikke er helt perfekt. Men to mål er værd at tjekke: ærmelængden og længden i ryggen. Fleecejakken skal kunne dække lænden, når du bøjer dig forover, og ærmet skal nå ud over håndleddet, når du strækker armen frem.

Dame- og herremodeller adskiller sig typisk i skulderbredde og taljering, ikke i materialet. Vær opmærksom på, at mange mærker har enten en sportslig, tætsiddende pasform eller en løs, afslappet — og at det sjældent står tydeligt.

Til børn er det fristende at købe en størrelse for stor. En for stor fleecejakke isolerer dårligere, ærmerne kommer i vejen, og den sidder skidt under flyverdragten. Køb hellere med lidt plads i ærmerne og skift oftere.

Kvalitetstegn, du kan aflæse uden at have jakken i hånden

Nogle detaljer røber niveauet. Fladsyede sømme, der ligger fladt uden at gnave. En lynlås fra en anerkendt producent frem for en umærket. Lommer med lynlås frem for åbne poser, hvis nøglerne skal blive i dem.

Elastik eller snoretræk i bunden gør, at jakken ikke blæser op i ryggen, og elastik i ærmerne holder kulden ude ved håndleddet. Begge dele er billige at udelade — og bliver ofte udeladt.

Blandt kendte mærker på det danske marked finder du Fjällräven, Bergans, Helly Hansen, Didriksons, Jack Wolfskin, The North Face, Patagonia og Icepeak. Men mærket alene fortæller ikke, hvilken vægtklasse eller konstruktion netop den model har.

Genanvendt polyester, mikroplast og miljø

Fleece er polyester, og polyester er plast. Det giver to reelle miljøspørgsmål: hvor råvaren kommer fra, og hvad der sker under vask.

Mange fleecejakker fremstilles i dag helt eller delvist af genanvendt polyester, typisk fra indsamlede plastflasker. Nogle producenter dokumenterer det gennem certificeringer for genanvendt indhold. Andre nøjes med at skrive "recycled" uden nærmere angivelse — der er forskel.

Fleece afgiver desuden mikrofibre under vask. Det kan du begrænse ved at vaske sjældnere, vaske ved lav temperatur, undlade at overfylde maskinen og eventuelt bruge en vaskepose beregnet til formålet. Den mest miljøvenlige fleece jakke er stadig den, du beholder længe.

Sådan vasker og vedligeholder du fleecejakken

Følg altid vaskeanvisningen i jakken — den er producentens, og den vinder over enhver tommelfingerregel. Men nogle generelle råd holder for de fleste fleecejakker:

Vask med lynlåse lukket og gerne med vrangen ud, så luven skånes.
Undlad skyllemiddel. Det lægger sig i fibrene, mindsker fleecens evne til at flytte fugt og gør den fedtet at røre ved.
Vask sammen med andet blødt tøj, ikke med burrebånd, lynlåse og grove bukser.
Vær forsigtig med tørretumbler og høj varme — polyester smelter, og luven mases sammen.
Fleece tørrer hurtigt af sig selv. Hæng den op i stedet.

Opbevar jakken hængende eller løst foldet. Mast sammen i bunden af en kasse hele sommeren mister den noget af sit loft.

Nulder og fnug på fleecen

Alle fleecejakker filtrer med tiden. Luven mases, fibrene knækker, og der dannes små nulder — særligt hvor der gnides: under armene, ved skuldrene og i siderne. Billige fleece med lange, løse fibre nulrer typisk hurtigere end tættere strikkede kvaliteter, og anti-pilling-behandling aftager gradvist med vask.

Nulderne kan fjernes forsigtigt med en fnugbarbermaskine, men det koster lidt luv hver gang. Husk, at nulder er kosmetik, ikke funktion — en nulret fleecejakke varmer stort set som en ny.

Hvad koster en fleece jakke, og hvad får du for pengene?

Prisniveauerne følger konstruktionen. De billigste fleecejakker er enkle, tynde og uden stræk, og de nulrer hurtigt — men de varmer, og til lejlighedsvis brug er de brugbare.

I mellemklassen får du typisk en bedre lynlås, en gennemtænkt pasform og en fleece, der holder faconen længere. Det er her, de fleste får mest for pengene.

I den dyre ende betaler du for vindtætte membraner, mærkefleece med dokumenterede egenskaber, genanvendte materialer med certificering, lette konstruktioner og længere garanti eller reparationsordninger. Om det er pengene værd afhænger helt af, hvor mange timer jakken skal på.

Typiske fejlkøb, når man køber fleecejakker

Det klassiske fejlkøb er den for tykke fleece. Den føles dejlig i butikken og bliver alt for varm, så snart man bevæger sig — og så bliver den hængende i skabet.

Det næsthyppigste er at forvente vejrbeskyttelse af et materiale, der ikke yder den. En fleecejakke i regn og blæst uden yderlag er en kold oplevelse, uanset pris.

Andre gengangere: at købe en hættemodel til brug under skaljakke, at vælge for stor størrelse til børn, at glemme at tjekke ærmelængden, og at spare på lynlåsen — det er næsten altid lynlåsen, der går først på en ellers hel fleece.

Ofte stillede spørgsmål om fleece jakker

Kan en fleecejakke bruges som vinterjakke?

Alene sjældent, medmindre den er tyk og vejret er tørt og vindstille. Sammen med en vind- og vandtæt yderjakke fungerer den derimod fint ned i frostgrader.

Er fleece vandtæt?

Nej. Fleece optager kun lidt vand og tørrer hurtigt, men den holder ikke regn ude. Nogle modeller har en vandafvisende behandling, der klarer lette dryp — ikke mere.

Hvorfor lugter min fleece efter kort tid?

Polyester binder lugt lettere end uld. Vask oftere, brug et inderlag af uld, og undgå skyllemiddel, som kan forstærke problemet.

Hvad er forskellen på fleece og softshell?

Softshell har et vævet, vindafvisende yderstof med fleece eller strik på indersiden. Den beskytter mere mod vejret, men er mindre åndbar og fylder mere som mellemlag end en ren fleece jakke.